
![]() |
SENESTE: Dørmand blev bidt i knæhasen SENESTE: Nyt kort viser ulvens færden SENESTE: Træner-emne: Ingen kontakt til SIF SENESTE: Kjellerup fik 1-1 mod tophold SENESTE: Morten viser flaget SENESTE: SIF holder på kantspiller SENESTE: Jyske Bank "æder" bøde og undrer sig
|
![]() |
| Udskriv | |
| Tip en ven |
SILKEBORG: Når kronprinsesse Mary og kronprins Frederik lægger deres små tvillinger til at sove i børneværelset på Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, er det i to små Leandersenge, som er designet af Stig Leander, grundlægger og indehaver af Leander Form.
Det er de færreste, der bliver kongelig hofleverandør i børnesenge, men det blåstempel har designvirksomheden Leander Form nu fået, og det kongelig eventyr begyndte en efterårsdag, da en sekretær fra Kongehuset ringede for at få informationer om Leandersengen.
- Jeg var her ikke, men sælgerne var helt oppe at køre, da de fortalte om opringningen. Jeg vidste slet ikke, kronprinseparret skulle have tvillinger, smiler Stig Leander, som ringede tilbage til sekretæren.
- Kronprinseparret havde kigget på flere senge, men da jeg snakkede med sekretæren, kunne jeg tydeligt høre, at parret havde besluttet sig for at vælge Leandersengen. De ønskede blot at høre mere om sengens funktioner og hvilke farver, de kunne vælge den i, fortæller designeren.
Han pakkede en lille pakke med brochurer, stofprøver til sengeranden og træprøver, så kronprinsesse Mary og kronprins Frederik kunne se, hvilke valgmuligheder der var til tvillingerne, som blev født for to uger siden.
Kort tid efter kronprinseparret havde modtaget pakken fra Silkeborg-virksomheden, dumpede et brev ned i postkassen hos Leander Form på Korshøjvej, hvori der stod, at kronprinseparret havde besluttet sig for at købe to Leandersenge, som de valgte at få leveret fra en lokal Babysam på Roskildevej i København.
- Det er jo ikke sådan, at verden pludselig er en anden, fordi kronprinseparret har købt vores senge. Det er altid fedt, når folk udtrykker, at de kan lide ens ting. Men det afgørende er altid at gøre sig umage, forfine tingene og have et godt produkt, mener Stig Leander, som i 2005 sendte Leandersengen på markedet.
Sengen sælges nu i 40 lande, og også i kronprinsesse Marys hjemland, Australien, er sengen populær.
Hvad mener du?
| Midtjyllands Avis | MJA.DK | Silkeborg.dk | Ry Nettet | Radio 1 | Annoncering |
|---|---|---|---|---|---|
| Abonnement | Medarbejdere | Om Radio1 | Kontakt en annonce-konsulent | ||
| Medarbejdere | Værterne | ||||
| Redaktioner | |||||
| Rejser | |||||
| E-avis |
Tusindvis af unge bundede bajere til solrig stafet
Det er mig en gåde at de landsdækkende medier ikke har fået øje på denne ...
Kasper Kjærsgaard
Tusindvis af unge bundede bajere til solrig stafet
"Samtidig SKAL deltagerne have alle kapsler og flasker med tilbage til start. Og selv om der var ...
C Pedersen
SIF vil holde på Svensson
Ja for Svensson da! Der er altid fremdrift i spillet, når han er på banen. Fedt om han ...
Ballademagere til fodboldkamp
Hej Morten. Ja, man kan drømme om dengang i 93/94... Du har dog ret i at billedet er for gammelt. ...
Morten Olseth
Ballademagere til fodboldkamp
Helt ærligt Mja... Billedet i toppen af artiklen stammer fra en en kamp i sæsonen 1993/94. Det ...
Michael Dalentoft
SIF vil holde på Svensson
Det vil være rigtigt godt hvis Svensson forlænger.