Tip os
Mads Rørvig (tv) og Thomas Jensen fik ved sidste valg mange personlige stemmer i Silkeborg.
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Topplaceringer til Silkeborgs MF'ere

03. juli 2013, 07.15

SILKEBORG: Den lokale folketings-politiker Mads Rørvig (V) er stadig blandt de mest spørgelystne i Folketinget.

Sidste år var han den MF'er, der stillede flest spørgsmål til en minister - de såkaldte paragraf 20-spørgsmål.

Og siden sidste folketingsvalg i 2011 har han stillet 238 paragraf 20-spørgsmål, hvilket placerer ham på en tredjeplads. Der viser tal fra analyse-siden hvemstemmerhvad.dk.

Der er dog et godt stykke op til førstepladsen, som indtages af DF's Liselotte Blixt med 338 spørgsmål til ministeren siden valget.

Socialdemokraternes Thomas Jensen, der som Mads Rørvig er valgt i Silkeborg, har ikke stillet nogle paragraf 20-spørgsmål, men til gengæld er han særdeles flittig, når der skal trykkes på afstemningsknappen.

Thomas Jensen har således deltaget i næsten 93 procent af alle afstemninger siden sidste folketingsvalg - det rækker til en tredjeplads.

Mads Rørvig har stemt i 52 procent af afstemningerne.

Venstres Eyvind Hesselbo har på førstepladen stemt ved næsten 97 procent af alle afstemninger siden valget.


Ordet er dit