Tip os
Foto: Colourbox

En kæreste koster dig dyrt

09. september 2011, 09.43

Det koster kassen at have en kæreste.

For i modsætning til gamle dage, så hænger kærlighed nøje sammen med, hvor ofte man bruger dankortet. Moderne kærlighed skal nemlig indeholde oplevelser, der koster penge.

Det mener etnolog Satah Holst, som har kigget nærmere på kærsteforhold og sammenhæng med pengeforbrug. Til videnskab.dk siger hun:

- I det moderne parforhold knytter vi forbrug sammen med følelser. Det vil sige, at vi tolker hinandens indbyrdes følelser gennem forbrug, fortæller Sarah Holst Kjær, som tidligere har skrevet en ph.d.-afhandling om moderne parforhold og nu er i gang med at skrive en bog om emnet.

En gennemgang af den nyeste forskning om moderne kærlighed viser ifølge Sarah Holst Kjær meget tydeligt, at økonomien har sneget sig ind i vores forhold og er blevet et udtryk for vores følelser.

- I det moderne parforhold måler vi lykken på, hvad vi kan gøre sammen økonomisk. Det kan være weekendturen, den gode middag, madkurven på stranden eller andre forbrugsvarer. Sådan var det ikke i gamle dage.

- Før 1930 brugte man ikke det offentlige rum til at vise affektion. Dengang tog man på hjemmebesøg hos sin udkårne. Og her var det samtalerne, og det at man havde de samme interesser og for eksempel havde læst de samme bøger, som var det essentielle, fortæller Sarah Holst Kjær til videnskab.dk


Ordet er dit