Tip os
i Lyngbygade.
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Valentinsdag slår ikke Mors dag

15. februar 2010, 11.02

SILKEBORG: Danskerne gider ikke rigtig romantik på kommando, kort med røde hjerter og planlagt hygge med den eneste ene.

Det viser en ny Gallupundersøgelse lavet for avisen Urban, hvor 81 procent af danskerne takkede nej til romance på Valentinesdag i går, søndag den 14. februar, som i USA bliver fejret efter alle kunstens regler. Og med røde roser eller lingeri til konen og kæresten og middag for to.

Tilsyneladende sætter danskerne større pris på mor. Som medindehaver af blomster- livsstilbutikken »Forglem mig ej« på Lyngbygade i Silkeborg, Pia Linnebjerg, fortæller, er Mors dag sammen med julen det tidspunkt på året, hvor blomsterhandlerne har flest kunder.

- Mors dag er en tradition, vi danskere har gjort til vores, og som vi virkelig gør noget ud af. Her kan Valentines dag ikke rigtig konkurrere, siger Pia Linnebjerg.

Hun oplever, at det især er de unge, som har taget Valentinesdag til sig.


Ordet er dit